sat

Andreas Mogensens rummission navngives i Videnskabsår22-samarbejde

Hvad skal navnet være på astronaut Andreas Mogensens mission til rummet? Videnskabsår22 står stolt bag et samarbejde om konkurrencen, hvor en kreativ vinder får lov at at vælge navn til Andreas Mogensens mission til Den Internationale Rumstation i 2023.

Vinderen afsløres i august på Københavns Universitet. Her taler direktør for Videnskabsår22 Anja C. Andersen med Andreas Mogensen om den kommende mission, og de overrækker sammen en præmie til vinderen af konkurrencen om missionens navn.

Samarbejdet mellem European Space Agency, Uddannelses- og forskningsministeriet og Naturvidenskabernes hus er iværksat af Videnskabsår22, der med begivenheden ønsker at sætte fokus på, hvorfor grundforskning er så vigtig for en mere bæredygtig fremtid. Grundforskning er en forskningstilgang, der søger at opnå ny viden om det ukendte snarere end at have et konkret forskningsmål for øje. Grundlæggende forskning er forudsætningen for enhver videnskabelig opdagelse.

En tur i rummet giver gode muligheder for at udføre grundforskningseksperimenter. Her er særlige forhold, der ikke kan genskabes i et laboratorie på jorden og kan vise hvordan fx fysik og kemi fungerer i det ekstreme. På den lange bane vil det føre til en bedre forståelse af verden. Umiddelbart tilfældige forskningsresultater kan senere bidrage til konkrete løsninger på problemer.

Konkurrencen blev afsluttet den 15. maj, og navnet på Mogensens mission annonceres i Lundbeckfond Auditoriet på Københavns Universitet torsdag den 18. august.

Del denne side

Seneste nyheder

Luk