Tre personer fra Diabetesforeningens formidlingsgruppe/roadshow fortæller Alice og Niklas om sygdommen diabetes. Denne autoimmune sygdom gør, at kroppens egne celler ødelægger kroppens evne til at producere insulin. Insulin er den ”nøgle”, der låser kroppens celler op, så de kan optage sukker. Og kroppen har hele tiden brug for sukker.

Vi er på besøg på Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum. Thomas Pape der er forsker på Universitetet og forklarer Niklas, Shireen og Bertil om evolution. Evolutionsteorien går ud på, at alle organismer, også mennesker, oprindelig nedstammer fra en organisme. Thomas fortæller specielt om 2 typer af hvaler og om hvordan de faktisk var landpattedyr, der vandrede ud i det lave vand og på længere sigt, blev tilpasset livet i havet.

Niklas er på besøg på Ribe Katedralskole. Ude i gården måler han Sofus og Mikkels temperatur med et øretermometer. De har begge 37.4. Så sætter han Sofus til at løbe og fortæller at Mikkel om lidt skal ned i en balje med koldt vand. Inde på skolen har han en samtale med Sofie og Minna, der fortæller, at dyr har forskellige måder at regulere varme på.

Jørgen Steffensen og Iben Koldtoft fra Niels Bohr Institutet forklarer Niklas hvad en ”Iskerneboring” er. På bordet ligger en plastikmodel af en iskerne, et bor, eksempler på det tøj forskerne har på i Grønland og meget andet. Iskerneboringen sker ved, at man borer mange hundrede meter ned gennem Grønlands indlandsis. Indlandsisen er som en lagkage med lag af den sne, der er faldet hvert eneste år. Man tager prøver af hvert lag i isen og kan på den måde sige noget om vejret på det tidspunkt hvor sneen faldt.

Niklas og Søs undersøger sammen med Kasper og Søren fra Testoteket, om forskellige materialer er magnetiske. Søren fortæller om køleskabsmagneter som er lavet af jern. Imidlertid har Kasper en stærk magnet, der er lavet af stoffet neodynium. Det har et meget kraftigt magnetfelt omkring sig.

De vil undersøge om jernsøm, stanniol (som består af aluminium) tomater og klementiner er magnetiske. Niklas og Søs gætter, hvad de tror er magnetisk og de afprøver det.

Niklas og Lotte er på besøg på Stenomuseet i Århus. De taler om pubertet med Malthe og Stine, der arbejder på museet. Pubertet er den forandring der sker i kroppen, når man går fra barn til at blive voksen, forklarer Malthe. Man bliver højere og begynder at få hår under armene, man får hår på kønsdelene og andre steder. Det er meget forskelligt fra person til person. Det er meget forskelligt for drenge og piger, hvordan puberteten forløber.

Magnus, som er formidler på Eksperimentarium, viser et forsøg til Bertil og Shireen. Det handler om undertryk. Han bruger en glasklokke, der er tilsluttet en luftpumpe, som kan pumpe al luften ud af glasklokken. Først fortæller han lidt om ”luften” mellem planeterne eller hvad det nu er, der er i det ydre rum. Han forklarer, at der er faktisk ingen luft er i det ydre rum. Magnus vil nu skabe det ydre rum inde i glasklokken ved at pumpe al luften ud af den og så vil han se, hvad der sker med forskellige ting, når der ikke er nogen luft omkring det.

John Fleng Steffensen er forsker på Københavns Universitet og specialist i Marinbiologi. Han interviewes af Niklas og Adam, der gerne vil vide mere om grønlandshajen. Først ser vi kæberne af en grønlandshaj. Den er et bruskdyr og kæben er derfor af brusk og tørret lidt skævt ind. John forklarer, hvordan den har en række af nye tænder liggende nede under rækken af de nuværende tænder. Når hajens tænder er slidt, tabes de og de nye tænder vokser frem. Det sker i hele hajens liv. Vi ser, hvordan John og hans hold fanger en haj med en krog på en kæde 200 meter nede.

Søren og Kasper fra Testoteket vil gerne lave et eksperiment sammen med Niklas. De vil undersøge, hvor meget CO₂ han ånder ud i 2 forskellige situationer. De måler hans udånding ved, at han puster ned i en plastikpose og så måler de CO₂ indholdet i posen.

Kasper fortæller, at når vi trækker vejret indtager vi ilt, når vi ånder ind. Når vi puster ud, udskiller vi CO₂ ved udåndingen. Hvis man er i et rum med mange mennesker, vil der derfor være meget CO₂ i luften og man kan blive svimmel og få kvalme. Derfor er det vigtigt at lufte ud og få frisk luft ind.

Dette videoklip beskriver, hvordan man påvirker et stof og får det til at fluorescere, det vil sige blive selvlysende. Det betyder at stoffet udsender lys. Forsøget går ud på at bestråle et stof med ultraviolet stråling, f.eks. stoffet karry opløst i sprit. Den ultraviolette stråling forstyrrer stofferne i karryen. Karryopløsningen reagerer ved at lyse, når den påvirkes. Den ultraviolette stråling skubber til elektronerne i karryopløsningen, så de kommer ud i andre elektronbaner. De reagerer ved at udsende fluorescerende lys ved denne påvirkning. Energien i den ultraviolette stråling får nemlig elektronerne til at fluorescere, når de falder tilbage på plads igen i deres mere stabile elektronbane.

Niklas og Tv-holdet er på besøg på Greenlab i Skive. Her laver man tis og lort fra grise om til gas. Tis og lort fra grisene kaldes gylle og hentes ude hos alle landmændene omkring Greenlab. Her blander man gyllen med kartoffelpulp, groft græs der ikke kan spises, rester af græsfrø og dybstrøelse som er halm, dyrene går i. Disse affaldsprodukter kan bruges til at rådne sammen med gyllen i de store tanke, hvor der findes nogle bakterier, der spiser gylle. Når bakterierne spiser af blandingen, laver de noget af den om til gas. Gassen skal derefter renses, det vil sige filtreres ud til CO₂ gas og Metangas. CO₂ kan blandes med brint og kan blive til et brændstof: Metanol.

Niklas besøger Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. På Niels Bohr Institutet undersøger man rigtig mange ting, fra de allermindste atomer i iskernerne til de allerstørste galakser i rummet og de sorte huller. Niklas er nu gået ned i kælderen på instituttet, hvor man arbejder med at fremstille ure. I kælderen på Niels Bohr Institutet forsker man i at bygge nogle meget præcise nye atomure, der kan måle tiden.  I satellitterne ovenover Jorden findes de tidligere udgaver af atomurene, som angiver, hvor præcist på Jorden du befinder dig.

Niklas er på besøg på Energimuseet i Tange. Bjarne, som er formidlingsinspektør, forklarer Niklas hvad strøm er, nemlig en bevægelse af elektroner. Han fortæller, at man kan skabe elektrisk energi. Han fortæller først om H.C. Ørsted, der i 1820 opdagede, at når der løb en strøm i en ledning, blev der skabt et magnetisk felt. Senere fandt Michael Faraday ud af, at hvis man skabte et magnetisk felt ved hjælp af magneter omkring en ledning, blev der dannet strøm. Dette kalder man for induktion.

Niklas hilser på Simon fra Greenlab i Skive. Simon viser et kort over Greenlab, som er en grøn industripark med fabrikker, hvor man genbruger affald. F.eks. tis og lort fra køer og grise, der laves til biogas, men også plastik fra husholdningsaffald, der laves om til nyt plastik. Al elektriciteten til Greenlab kommer fra vindmøller og solceller. På fabrikken Quantafuel laver man laver ny plastik af gammel plastik.

Niklas og Anja går ind på ingeniøruddannelsen på Ålborg Universitet. I døren møder de robotten Spot, som Niklas taler til, som om den var hans hund, men den er en robot fra Boston Dynamics. Niklas beder Katrine træde frem. Det er Katrine, der styrer robotten med en computer og får robotten til at gøre det Niklas beder om. Niklas spørger, hvad robotten egentlig kan. Den kan gå på alle mulige slags overflader både udenfor og indenfor, fortæller Katrine.