Forskerne fortæller

Du har ret til at blive behandlet værdigt og leve uden tortur, slaveri og diskrimination. Men vidste du, at Danmark også har forpligtet sig til at give borgerne adgang til videnskab og kulturliv? Helle Porsdam forsker i kulturelle menneskerettigheder og har gravet sig dybt ned i, hvad retten til videnskab betyder i praksis. Denne ret bliver ofte overset, fordi retten til at stemme eller ikke at blive tortureret virker vigtigere end retten til videnskab. Men de kulturelle rettigheder er altafgørende, siger Porsdam – de befordrer den forskning og kreativitet, samfundet har brug for til at tackle konsekvenserne af klimaforandringerne. 

Enhver er ikke sin egen lykkes smed, tværtimod. Vores individualiserede, præstationsfikserede kultur har de seneste tyve år eroderet en af de vigtigste faktorer for mental trivsel: Oplevelsen af at indgå i og bidrage til meningsfulde fællesskaber. Vibeke Jenny Koushede, forsker i mental sundhedsfremme, arbejder på at vende den udvikling. For kun en befolkning i trivsel evner at løse de samfundsproblemer, vi står overfor.

Hvordan former vores møde med det offentlige vores sprog og sågar følelser omkring noget så privat som en skilsmisse, afhængigt af den tid, vi lever i? Det ved historiker Karen Vallgårda, hvis aktuelle forskning er baseret på data/arkiver fra menneskers møde med myndighederne – sagsfremstillinger fra Statsforvaltningen, politirapporter og breve – suppleret med debatindlæg, avisartikler og sågar romaner. 

Tager sociale medier reelt selvbestemmelsen fra dig? Opmærksomhed er en sparsom kognitiv ressource, som vi skal være forsigtige med, hvordan vi bruger, advarer filosofiprofessor Vincent F. Hendricks, der analyserer hashtags, likes og algoritmer for at afdække, præcis hvordan sociale medier de seneste tyve år har raffineret deres udbud af information, som fastholder vores blik længe nok til, at tech-giganterne kan tjene penge på det – og hvor efterlader det egentlig vores frie vilje og dermed demokratiet?

Er vores blik på og forestillinger om de unge med til at skabe fortællingen om, at de over én kam mistrives? Man skal holde godt fat i sin data, når ens emne bliver politisk hedt. Det ved ungdomsforsker Noemi Katznelson, hvis forskning er baseret på data fra de unge, hun forsker i, nogle over flere år – spørgeskemaer, samtaler, hundredvis af fotografier – og som er drevet af idéen om at skabe det bedst mulige ungdomsliv i klasselokalerne, i idrætsklubberne og i hjemmene. 

Kan vi undgå psykisk sygdom? Nej, men vi kan opdage den tidligere, behandle mere intensivt og dermed sikre et væsentligt bedre liv for de af os, der bliver ramt. Psykiater Merete Nordentoft forsker i, hvorfor vi får psykiske sygdomme, og hendes gruppe gennemtrawler blandt andet landsregistre over sygdomme, livsforløb og dødsårsager for at finde svarene på, hvem der er i størst risiko for at udvikle psykisk sygdom, hvornår det sker, og hvordan vi kan bedst kan forebygge de alvorligste konsekvenser.

Ser du ’sandheden’ om fortiden, når du går på museum? Og hvem har haft fordel af at gemme, glemme eller ændre på et folkeslags kulturelle udtryk? Kunsthistoriker Mathias Danbolt forsker i de ufortalte historier, ’minoritetsfortællinger’, der af den ene eller anden grund er blevet dømt mindre værdifulde og derfor ikke passer ind i de officielle fortællinger. For magt og kunst hang engang uløseligt sammen, og dem, der bestemte, har aktivt besluttet, hvordan historien skulle tage sig ud til deres fordel.