Forskerne fortæller

Tager sociale medier reelt selvbestemmelsen fra dig? Opmærksomhed er en sparsom kognitiv ressource, som vi skal være forsigtige med, hvordan vi bruger, advarer filosofiprofessor Vincent F. Hendricks, der analyserer hashtags, likes og algoritmer for at afdække, præcis hvordan sociale medier de seneste tyve år har raffineret deres udbud af information, som fastholder vores blik længe nok til, at tech-giganterne kan tjene penge på det – og hvor efterlader det egentlig vores frie vilje og dermed demokratiet?

Tager sociale medier reelt selvbestemmelsen fra dig? Opmærksomhed er en sparsom kognitiv ressource, som vi skal være forsigtige med, hvordan vi bruger, advarer filosofiprofessor Vincent F. Hendricks, der analyserer hashtags, likes og algoritmer for at afdække, præcis hvordan sociale medier de seneste tyve år har raffineret deres udbud af information, som fastholder vores blik længe nok til, at tech-giganterne kan tjene penge på det – og hvor efterlader det egentlig vores frie vilje og dermed demokratiet?

Er vores blik på og forestillinger om de unge med til at skabe fortællingen om, at de over én kam mistrives? Man skal holde godt fat i sin data, når ens emne bliver politisk hedt. Det ved ungdomsforsker Noemi Katznelson, hvis forskning er baseret på data fra de unge, hun forsker i, nogle over flere år – spørgeskemaer, samtaler, hundredvis af fotografier – og som er drevet af idéen om at skabe det bedst mulige ungdomsliv i klasselokalerne, i idrætsklubberne og i hjemmene. 

Kan vi undgå psykisk sygdom? Nej, men vi kan opdage den tidligere, behandle mere intensivt og dermed sikre et væsentligt bedre liv for de af os, der bliver ramt. Psykiater Merete Nordentoft forsker i, hvorfor vi får psykiske sygdomme, og hendes gruppe gennemtrawler blandt andet landsregistre over sygdomme, livsforløb og dødsårsager for at finde svarene på, hvem der er i størst risiko for at udvikle psykisk sygdom, hvornår det sker, og hvordan vi kan bedst kan forebygge de alvorligste konsekvenser.

Ser du ’sandheden’ om fortiden, når du går på museum? Og hvem har haft fordel af at gemme, glemme eller ændre på et folkeslags kulturelle udtryk? Kunsthistoriker Mathias Danbolt forsker i de ufortalte historier, ’minoritetsfortællinger’, der af den ene eller anden grund er blevet dømt mindre værdifulde og derfor ikke passer ind i de officielle fortællinger. For magt og kunst hang engang uløseligt sammen, og dem, der bestemte, har aktivt besluttet, hvordan historien skulle tage sig ud til deres fordel. 

Forestil dig, at du kunne sluge en slags pille, der på sin vej gennem din krop både kunne tage prøver, analysere dem og derefter diagnosticere og behandle dig? Fysiker Anja Boisen står i spidsen for et forskningscenter, der arbejder på at gøre den spektakulære vision til virkelighed ved hjælp af nanoteknologi. Men selv den mindste lille, slugbare ’læge’ skal tilføres energi for at gøre sit arbejde ned gennem dit tarmsystem, og hvor skal dén lige komme fra? 

Enhver pandemi efterlader sin egen signatur på den befolkning, den hærger igennem, og når vi finder dét fingeraftryk, står vi meget stærkere i mødet med den næste. Epidemiolog Lone Simonsen leder efter mønstre overalt, blandt andet i sundhedsregistre, der går op til 300 år tilbage i tiden, for at finde ud af, hvornår en pandemi blev ’født’, hvordan vi reagerede på den, og hvad vi skal forberede os på, næste gang den dukker op. 

Når mennesket stadig lider af depression, skizofreni og andre hjernesygdomme, er det så, fordi der er en evolutionsmæssig fordel i det? Det og meget andet undersøger evolutionsbiolog Eske Willerslev i arvemassen fra 5.000 forhistoriske skeletter – en kindtand kan nemlig afsløre meget mere end en skive af din hjerne, og for en genom-nørd handler kortlægningen i sidste ende om én ting: Hvordan udvikler livet sig, og hvor meget kan det tilpasse sig? Afgørende viden på en klode i forandring.

Er der liv på andre planeter? Og kan vi overhovedet genkende liv, når vi opdager det? Astrofysiker Anja C. Andersen er blevet international ekspert i rumstøv i jagten på de svar, og bedriver det, hun selv kalder ’slægtsforskning på den helt høje klinge’, når hun leder efter menneskets fortid – og fremtid – i de støvkorn, som hvirvler rundt i universet. Og hvorfor er det Mars, vi skal interessere os allermest for lige nu?