Untitled-14

100 år med Niels Bohrs Nobelpris

Videnskabsår22 fejrer sammen med Niels Bohr Institutet 100-året for Nobelprisen i fysik, der i 1922 blev tildelt Niels Bohr for sine undersøgelser af atomernes struktur. Det finder sted på Københavns Rådhus den 3. marts 2022, og protektor for Videnskabsår22, H.K.H Kronprins Frederik, og blandt andre Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen deltager i fejringen, der har grundforskning som et gennemgående tema.

Grundforskning leder efter en bedre forståelse af verden uden at søge efter et præcist forskningsmæssigt mål. På den baggrund opdagede Bohr kvantemekanikken, som en afgørende del af den teknologiske udvikling, vi nyder godt af i dag, er bygget på. I forbindelse med 100-året for Niels Bohrs Nobelpris udkom bogen ’Lyset fra Bohr’ (Strandberg Publishing), som medstifter af Videnskabsår22, professor Anja C. Andersen, har redigeret. I ’Lyset fra Bohr’ præsenteres den banebrydende forskning, der bedrives på instituttet i dag. Bogen giver indblik i de essentielle spørgsmål, der optager fysikere i dag, og hvad de seneste forskningsresultater viser.

Udstillingens titel er et begreb hentet fra astrofysikken. ’Begivenhedshorisonten’, som det kan oversættes til på dansk, betegner den grænse i verdensrummet, hvor tyngdekraften omkring et sort hul er så stærk, at det ikke længere er muligt at undslippe det. Et point of no return med andre ord.

Del denne side

Seneste nyheder

Luk