Hvad er grundforskning egentligt?

Professor Anja C. Andersen forklarer: “Formålet med grundforskning er at samle viden om, hvordan naturen og mennesker er skruet sammen. Det er ikke afgørende, om den viden kan bruges eller ikke bruges til noget konkret – det vigtige er den øgede forståelse.

Grundforskning søger svar på grundlæggende spørgsmål, som giver brede erkendelser, der kan bruges inden for mange felter – i modsætning til anvendt eller strategisk forskning, der som regel vil give mere snævre svar inden for mindre felter. Det er vigtigt for menneskeheden at forstå den verden, vi lever i, og vi bruger grundforskning til at forstå.

Grundforskning er utrolig viftigt af den grund, at det er det, der gøder jorden for store opdagelser.

Når vi drøner rundt på sociale medier og bruger elektroniske gadgets, og når vi får medicin under sygdom, kan det lade sig gøre, fordi der for 20-40 år siden var grundforskning i, hvordan man får maskiner til at snakke sammen, hvordan molekyler virker i cellen og så videre.

Dagens opdagelser bygger på tidligere årtiers grundforskningsinvesteringer i fremtidens ukendte udfordringer og muligheder.

Definitionen af forskning er, at det er ‘skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder.’

Eksempler der sætter grundforskning og anvendt forskning i relief:

Hvis malariaforskere arbejder for at forstå naturen, er det grundforskning. I det øjeblik, de starter et projekt for at finde frem til en mulig medicin, er det anvendt forskning.

Hvis man screener menneskets genom for at forklare sammenhænge mellem sygdomme, er det grundforskning. Screener man for at finde ud af, hvor en ny medicin kan ramme bedst, er det anvendt forskning.

Er du på Månen for anden gang for at undersøge andre geologiske forekomster end ekspeditionen før dig, laver du grundforskning. Faktisk er det stadig grundforskning, selvom du søger samme svar som en tidligere ekspedition.

Masser af grundforskning bliver lavet uden for universiteterne. Selvfølgelig i virksomheder, men også blandt amatører. F.eks. af amatørarkæologer, der hvert år bidrager med tusindvis af fund, som de har en imponerende viden om. En amatør kan sagtens støde på noget, man ikke havde tænkt på før. Det samme gælder børn og unge: Man behøver ikke være voksen for at opdage nye sammenhænge.

Forskning er drevet af mange forskellige ting. Dels teknisk udvikling, der gør opdagelser mulige, dels et behov for at erkende noget, dels tilfældigheder eller held; serendipitet – man støder på noget, man ikke havde regnet med eller udviklet på, og pludselig: Verden afslører noget nyt om sig selv!”